Brandsikkerhed

i

sommerhusområder

Denne lille pjece er ment som hjælp til undgåelse af brand i sommerhusområder med enkelte råd til omgang med ild i forbindelse med grenaffald, beplantning, grill, bålpladser etc. og i fritidshuse.

Pjecen er udarbejdet af Fællesforeningen af fritidshusejere i Lolland kommune i samarbejde med Lolland Brandvæsen.

En del brande sker ikke så meget i selve fritidshuset, men via aktiviteter, der foregår i området omkring huset. Det sker bl.a. at der tømmes grill eller aske fra brændeovn i læhegn eller beplantning, som ligger op af huset!

 

Sæson for sommerhusbrande

 

 

 

 

 

Sådan forebygger du brand

Brændeovn

Hold fri plads omkring brændeovnen og hav et ubrandbart underlag foran brændeovnen. Brug en metalspand til opsamling af aske. Støvsug aldrig en brændeovn. Gløder kan holde sig meget længe.

Sæt røgalarmer op

Dermed kan beboere blive advaret i tide, - også under søvn. Placer alarmerne på strategisk vigtige steder i huset. F. eks. i loftet. Test røgalarmen jævnligt på testknappen.

Pas på havegrillen

Placér ikke havegrillen under et udhæng. Hæld aldrig brandbare væsker direkte på en varm grill!!! – Sørg for at underlaget er plant så grillen ikke kan vippe eller vælte. – Lad ikke børn eller dyr nærme sig grillen. Grillkul må IKKE smides i naturen, men skal bortskaffes i en metalspand.

Bålsteder

Små bålpladser til familiehygge og bagning af snobrød etc. sikres med et underlag af sand eller jord (brug ikke flintesten ved bål stedet da disse kan springe). Bålstedet skal anlægges i sikker afstand til nåletræer og tørt græs.

Fjern kvas og haveaffald

Dette udgør en stor brandrisiko. En gnist eller henkastet cigaret kan meget nemt antænde kvaset. Kør materialet på genbrugspladsen med det samme.

Parkering af biler

I denne forbindelse tænkes der primært på biler med katalysatorer som kan forårsage brand i bevoksning. Ikke mindst i højt og tørt græs.

Hvad kan du selv gøre for at mindske brandfaren

Klippe og beskære buske.

Sørge for at nåletræer ikke bliver for høje og står for tæt.

Installere håndslukningsmateriel i sommerhusene som pulverslukker, brandtæpper, trykvandsslukkere og CO2.

Tilslut en vandslange til det faste vandforsynings net. Vandslangen bør kunne nå hele sommerhusgrunden.

 

HUSK  

Afbrænding af kvas og haveaffald  og andet i sommerhusområder er forbudt hele året.

Det frarådes kraftigt at der bruges ukrudtsbrændere i sommerhusområdet.

I tilfælde af brand: - forsøg at bekæmpe branden og ring 1-1-2. Opgiv nøjagtig adresse og hvis muligt modtag brandvæsenet.

Hvor finder man hele Lolland kommunes regulativ for husholdningsaffald bilag 11 www.lolland.dk

Sæt curser på Borger                    

Klik på Lolland Brandvæsen

Klik på vejledninger og formularer

Klik på afbrænding

 

Særlige regler for feriehuse med flere end 10 sovepladser

En ny bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger, der berører feriehuse – der anvendes til udlejning - med flere end 10 sovepladser,

Ejere af sådanne feriehuse har pligt til at anmelde disse til Lolland Brandvæsen, for at brandvæsenet i hvert enkelt feriehus kan forebygge eller formindske en evt. brandfare og at sikre forsvarlig rednings- og slukningsmuligheder, hvis der opstår brand.

Anmeldelsen skal ske til

Lolland Brandvæsen                                                                                                                           Nystedvej 46 - 4930 Maribo  - tlf. 54 67 69 33

e-mail: brand-lolland.dk

Brand